Afgørende kamp til Serie 3
Playoff kampen i serie 4 mod Esbjerg Øst endte med en sejr på 2-1 til Spangsbjerg IF efter 0-0 ved pausen. Hjemmeholdet var bedst i første halvleg og kom også foran i starten af anden halvleg på et flot mål men Spangsbjerg fik mere og mere overtag i anden halvleg. Først fik Diego udlignet da han lige pludselig var alene med målmanden og ganske kort tid efter scorede Bolding til 2-1 som blev resultatet efter en hektisk afslutning på kampen.
Nu venter Gredstedbro på udebane fra serie 3 på lørdag, vinderen spiller serie 3 og taberen spiller serie 4 i foråret 2023.
Vi håber på stor opbakning til holdet.