Menu

Serie 2: Spangsbjerg IF 3 - 0 FC King George

image
29. august 2016 kl. 17:23
Spangsbjerg IF fortsætter den gode stime i Serie 2

Klubbens førstehold slog i lørdags gæsterne fra FC King George med 3-0. 

I en chancerig første halvleg, gjorde Sebastian Grønborg stillingen til 1-0 efter en flot afslutning fra en skarp vinkel. Lige inden pause, kunne Tobias Asmussen gøre det til 2-0, ved at sætte en fod på Thomas Somers' indlæg. 

Fem minutter inde i 2. halvleg scorede Bertram Kunze-Thomsen til 3-0, hvilket også blev kampens endelige resultat.

Kampens spiller blev Ünal Korkmaz, der spillede en solid kamp i forsvaret. 

Med sejren er Spangsbjerg IF oppe på 13 point efter fem kampe. Næste kamp i puljen er ude mod Skjern GF, lørdag d. 3. september klokken 15:00.