Menu

Serie 2: BK-06 Esbjerg 0 - 6 Spangsbjerg IF

image
17. september 2016 kl. 17:12
Suveræn storsejr til klubbens førstehold

Der var lagt op til en svær udebanekamp for Spangsbjerg-drengene, da de lørdag gæstede BK-06 Esbjerg i Veldtofte Idrætspark. Efter to nederlage på stribe, var alle tre point nødvendige, hvis klubben stadig ville være blandt toppen. Masser af vilje, god indstilling og høj koncentration gjorde at Spangsbjerg kunne tage alle tre point med hjem.

Nicklas Nielsen åbnede op for målfesten efter 28. minutter, hvor han sparkede bolden ind til 1-0. Blot et minut efter udbyggede Sebastian Grønborg føringen til 2-0. Lige før pausen scorede Sebastian Grønborg endnu engang, og Spangsbjerg IF kunne gå til halvleg med 3-0. 

Spangsbjerg IF kom fortsat til mange muligheder i 2. halvleg, og Bertram Kunze-Thomzen kunne blot fem minutter efter sin indskiftning gøre resultatet til 4-0. Jonas Harbo headede bolden i mål til 5-0, mens Mads Christiansen lukkede og slukkede kampen med en flot scoring kort før tid. 

Drengene havde fuldt kontrol over kampen, og en sejr i den størrelse viser blot hvor farlige holdet kan blive. 

Med sejren er Spangsbjerg IF oppe på 16 point efter 8 kampe. Næste kamp er hjemme mod Blåbjerg BK, lørdag d. 24. september kl. 15.00